Danmarksmestre i kørsel med hest/pony og vogn - Søndag 18. juli 2010
Kristina Klindt, Dansk Køre Selskab blev den første officielle danmarksmester i klassen 1-spand pony. Efter en nervepirrende forhindringskørsel. Efter maratonen lå Peter Koux med 0,19 strafpoint ned til Kristina på andenpladsen. Den bedst placerede efter dressur og maraton starter sidst i forhindringskørslen, og da Kristina rev en bold ned, gav det den samme fejlmulighed for Peter. Han tog to bolde og sluttede dermed på den samlede andenplads - sølvmedalje. Man kunne godt havde ondt Peter Koux, at blive den første officielle danmarksmester, efter at han har givet dansk køresport så mange gode oplevelser, bl.a. internationalt, med medaljer af både guld og sølv. Bronzemedaljen gik til Arnild Arp-Hansen.
I klassen 2-spand pony blev danmarksmesteren som ventet Lars Dau efter at være blevet nr. 1 i dressur, nr. 2 i maratonen og nr. 3. i forhindringskørsel. Henrik Sloth blev sølvmedaljevinder og Niels Schelde Petersen fik Bronze.
I klassen 1-spand hest blev vinderen ligeledes som ventet Henrik Høper fra Slesvigske Køre Selskab danmarksmester efter at havde vundet alle tre discipliner. Sølvmedaljen vandt Ane Wieder, og bronze gik til Tina Nielsen.
Kurt Klindt vandt 2-spand hest efter at været blevet nr. 2 i dressur, nr. 3 i maraton og nr. 1 i forhindringskørsel. Peter Chr. Jespersen blev sølvmedaljevinder, og bronze gik til Hans Henrik Nielsen.
Forbundsmesterskaberne
I firspandsklassen vandt Ole Buch Jensen som ventet guld efter at have
vundet samtlige discipliner. Mathias Birkely Ottendal blev næste placeret og
Henrik Jensen sluttede klassen.
I klassen for de små ponyer under 138 cm vandt Katja Lamborg guld, Jakob Andersen sølv og Anna Rasmussen nr. 3.
I junior klassen vandt Mads Kristiansen guld efter at have været nr. 2 i samtlige discipliner, sølv gik til Sofie Amalie Kongsted og bronze til Camilla Thor Christensen.
Yderligere oplysninger får hos Jørgen Konge 2326 2466 eller Ole Jespersen
2099 7880.
Vedhæftede fotos kan anvendes vederlagsfrit ved angivelse af ”Fotos: Jesper
Clausen”.
(Kuskenes navne ses i filnavne.)
Henrik
Høper
Katja Lamborg
Kurt Klindt Ole Buch Jensen
Lars Dau Mads Kristiansen
God sport ved DM på Dorthealyst - Lørdag 17. juli 2010
Der blev vist rigtig god sport ved dagens maraton i forbindelse med danmarksmesterskabet på Dorthealyst i dag, hvor Dansk Køre Selskab afvikler DM i kørsel med hest/pony og vogn. Og hvis man tror, det kun er ældre mænd med stråhat, der dyrker den sport, tager man alvorligt fejl. Den ene 4-spands kusk er den kun 19-årige Mathias Birkely Ottendal fra Fyn. Pænt, nydeligt og hurtig var han i forhindringerne, og i en enkelt forhindring slog han danmarksmesteren gennem de sidste 20 år, Ole Buch Jensen. Det er helt sikkert noget, Mathias vil huske hele sit liv. Det var dog Ole Buch Jensen, der vandt og fører klassen før forhindringskørslen i morgen.
I juniorklassen vandt Jannich Sloth med 54,78 strafpoint (sp) foran Mads Kristiansen med 56,88 og Sofie Amalie Kongsted på 3. pladsen med 63,71 sp. Når maratonen lægges til dressuren, som blev kørt torsdag og fredag, fører Mads Kristiansen klassen med kun 0,16 point ned til Sofie Amalie Kongsted, så der er lagt op til en meget spændende forhindringskørsel.
Det er ikke altid en fordel at være på hjemmebane, især ikke når man laver om fra gang til gang. Der er lavet nye forhindringer på Dorthealyst publikumsvenlige og sjove for kuskene, det sagde de i hvert fald inden starten på maratonen, desværre betød det også, at Udo Buchwald, der fik en 3. plads i dressuren kørte ind i forhindring 7 efter at have kørt forhindring 4. I mellem forhindringerne tager kuskene farten af hestene eller ponyerne både for, at trækdyrene lige kan få pusten igen og være frisk til næste forhindring, men det bruges også til at kusk og groom gennemgår de næste forhindringer. Og i morges havde Udo og hans kone Mette, som er groom, ændret planer for forhindring 7, og da de skulle passere den for at komme til forhindring 5, begyndte de helt naturligt at tale om den, så snart de så den, og det man tænker på gør man så, selv om man har gået ruten mange gange og udmærket godt ved hvordan det er ved dette stævne. Og først da de så kommer op og skal køre mod forhindring 5, opdager de fadæsen og så var der kun en vej og det var hjem i stalden, fejl rute er lige med diskvalificeret. Som Udo sagde bag efter: ”Vi plejer aldrig at lave fejl”. Men alle ved, at man i livet har en hvis fejlprocent, bare ærgerligt, at det lige skulle være til et DM. Vinder af klassen 1-spand hest blev Henrik Høper, som ventet med 69,04 sp. efterfulgt af Ane Wieder med 73,38 sp. 3. Tina Nielsen med 74,26 sp. Samlet før forhindringskørslen klemmer Anders Hansen sig ind på en anden plads før de 2 piger fra Amager.
Klassen 2-spand hest vandt Frank Rasmussen med 75,73 sp. foran Peter Chr. Jespersen med 80,94. Nr. 3. blev Kurt Klindt med 81,31 sp. Hans Henrik Nielsen blev nr. 4 med 90,26 han havde det uheld at støde på en stolpe i forhindring 3 og en skagle røg af, den måtte groom ned at sætte på, hvilket koster 10 strafpoint og en del sekunder, i de øvrige syv forhindringer blev enten hurtigst eller næst hurtigst i forhindring 3 nr. 12 så det koster at lave fejl. I det samlede resultat fører Kurt Klindt med 132,13 sp. 2. Peter Chr. Jespersen med 133,16 sp 3. Frank Madsen med 138,58 sp. Vinder af dressuren Finn Qvist blev desværre elimineret i maratonen pga. hjælp ude fra.
I klassen 1-spand pony blev vinderen af maratonen Kristina Klindt med 75,02 sp. med vinderen af dressuren Peter Koux lige efter med 78,51 sp. 3. blev Arnild Arp-Hansen med 82,68 sp. I det samlede resultat fører Peter Koux foran Kristina med 0,19 strafpoint, det bliver en spændende forhindringskørsel i morgen. Desværre var der enkelt kuske, der glemte en pligtport i slutningen af maratonen, og det bliver man diskvalificeret af.
2-spand pony blev vundet af Niels Schelde-Petersen med 70,80. Nr. 2 Lars Dau, vinderen af dressuren, med 71,57 sp og Henrik Sloth blev nr. 3 med 73,77 sp. Samlet fører Lars Dau med 117,65 med Henrik Sloth på 2. pladsen med 124,65. Der er lige plads til, hvis Henrik kører fejlfrit i morgen, og det plejer han at gøre, at han kan tage 2 bolde og ikke andet, men han plejer også at køre fejlfri, men alt kan jo ske til et DM, hvor æren i den grad er på spil.
For første gang kører kuskene nemlig et officielt danmarksmesterskab i klasserne 1- og 2-spand heste og ponyer, de øvrige 16 gange, hvor Dansk Køre Forbund har afholdt DM, har det været forbundsmesterskaber, fordi betingelserne for at blive godkendt af Danmarks Idræts Forbund ikke har været til stede. Det er de så nu for de fire klasser. 4-spand hest, de helt små ponyer under 138 cm og juniorerne øre stadig om et forbundsmesterskab, fordi de ikke opfylder DIF’s betingelser for afholdelse af danmarksmesterskaber.
I klassen de små ponyer vandt Jakob Andersen med 85,16 sp. 2. Katja Lamborg med 85,44 sp og 3. Anna Rasmussen med de helt små Shetlandsponyer med 93,43 sp. Samlet føre Katja Lamborg klassen foran Jakob Andersen.
Hele resultatlisten kan se på: Dm-siden.dk
DM afvikles på Dorthealyst, Knabstrup Møllebakke 6, Knabstrup, 4440 Mørkøv, og i morgen søndag køres sidste og 3. disciplin af mesterskabet, forhindringskørsel. Første start er kl. 10.00.
Vedhæftet billeder af vinderne i maraton kan benyttes med angivelse af fotograf: Jesper Clausen, hvis ikke andet er nævnt i filnavn.
Links til flere billeder: http://picasaweb.google.dk/HesteForum/DMIKRselMedHestPonyOgVogn2010?feat=directlink
Yderlige oplysninger Ole Jespersen 2099 7880 eller Jørgen Konge 2326 2466.

Jakob
Andersen
Frank Rasmussen

Jannich
Sloth
Henrik
Høper
DM i kørsel fredag 16. juli
Takt, elegance, flotte heste og hestevogne med passagerer,
som har en påklædning, der passer til. Det var der mange andre, der
syntes,
for der blev solgt billetter for over 5.000 kr., og det er mange billetter i
hestesportsregi.
Igen i dag var det favoritterne, der vandt dressur. Lars Dau satte sig på førstepladsen med 46,08 strafpoint i 2-spand pony-klassen. Nr. 2 blev Henrik Sloth med 50,88 sp. og nr. 3 blev Bjarne Wisler med 57,28 sp. Lars Daus førsteplads blev ikke helt så overbevisende, som man kunne havde troet, og det er der en grund til. På vej til præsentation trådte den ene pony på en sten og blev halt. Der var kun et at gøre, og det var at køre ned til stalden og tage reserveponyen. Heldigvis er man en stor flok fra Revsø Rideskole, som kunne hjælpe og på under 10 minutter var reserveponyen flettet, fået sele på og monteret dubber på skoene, så den kunne stå fast på græsset.
Desværre kunne det også ses på dressuren, at der var skiftet pony. Den stabilitet, som ellers kendetegner Lars Dau’s ekvipage, var ikke helt så stabil, som den plejer, men dog nok til at kunne score førstepladsen i klassen og helt velfortjent. Henrik Sloths ponyer, der blev nr. 2, har noget mere udstråling, men til gengæld er stabilitet fortil et problem – ellers var det rigtigt pænt kørt. Bjarne Wisler kom helt velfortjent på 3. pladsen med sine to fjordheste. Bjarne er i den grad en hestemand, der kan få det bedste og ud af sine fjordheste.
Finn Qvist vandt klassen for 2-spand hest med 45,95
strafpoint efterfulgt af Kurt Klindt med 50,82 sp. Nr. 3. blev Peter Chr.
Jespersen ligeledes fra Revsø.
Hans Henrik Nielsen blev nr. 5 med 59,14 sp. Når vi lige tager ham op, er det
fordi han normalt kører en kanon maraton, der gør, at han rykker rigtigt mange
pladser frem. Og selv om han ligger knap 15 point efter Finn Qvist, er det
bestemt ikke usandsynlig, at han kører sig frem til podieplads i morgen på
maratonen.
Klassen 4-spand blev vundet af Ole Buch Jensen, ganske som forventet med 53,38 sp. Nr. 2 blev den helt unge kusk, 19-årige Mathias Birkely Ottendal fra Fyn med 70,78 sp. Nr. 3 Henrik Jensen med 73,98 sp.
Fremtidens kuske – juniorerne har 8 kuske til start, og klassen blev vundet af Sofie Amalie Kongsted med 54,96 sp. På en delt 2. plads kom Mads Kristiansen og Camilla Thor Christensen med 61,63. Nr. 4. blev Pernille Rasmussen med 67,76 sp.
Der i den grad lagt op til en spændende dag i morgen på maratonen. Der skal køres til især i forhindringerne, og alle porte skal køres korrekt i først omgang. Rettelse af fejl koster 20 strafpoint, og det har ingen plads til efter dressuren i dag, ikke engang en Ole Buch Jensen. Godt nok kan han bruge lidt mere tid i forhindringerne end sine konkurrenter, men ikke for meget tid, så der bliver helt sikkert gået forhindringer det meste af nattet. Forhindringerne skal ikke bare sidde på rygraden, men helt ud i fingerspiserne, så kuskene kan lede heste og ponyer den rigtige vej gennem forhindringerne. Der er otte forhindringer med porte fra A til E. Maratonen begynder kl. 9, og de første er i forhindringerne ved 10-tiden.
Desværre er en enkelt ekvipage gået ud. Amanda Justesens pony har fået et slem angreb af muk og er behandlet med bl.a. smertestillende medicin. Derfor kan den ikke starte i morgen.
På søndag er der forhindringskørsel fra kl. 10.00. Danmarksmesterskaber arrangeres af Dansk Køre Selskab på Dorthealyst ved Knabstrup.
Fotos: Ole Jespersen

Lars Dau Finn Qvist


Sofie Kongsted Ole Buch Jensen
Danmarksmesterskaberne
i kørsel med hest og vogn
Dansk Køre Selskab er i år arrangør af Dansk Køre Forbunds danmarksmesterskab i kørsel med hest og vogn, der i år afholdes på Dorthealyst ved Knabstrup i dagene 15. - 18. juli.
Selv om det er 17. gang, køresporten afvikler DM, er der alligevel noget nyt at køre om. De 16 tidligere danmarksmesterskaber har været uofficielle eller såkaldte forbundsmesterskaber. Det vil sige, at de regler Danmarks Idræts Forbund stiller for Danmarksmesterskaber ikke har været opfyldt. Det er de nu for fire klasser: 1- og 2-spand hest og pony. De helt små og mellemstore ponyer samt 4-spandene opfylder endnu ikke kravene til deltagerantal i klasserne og er derfor stadig køreforbundsmesterskaber.
Reglerne kræver et vis antal udøvere på landsplan og på flere niveauer og især i 4-spandsklassen ,er der kun nogle enkelte andre kuske end de, der er mødt på Dorthealyst, så derfor er det alt for nemt at blive danmarksmeste, også selv om de kuske, der starter, kører på et meget højt nivau, også set med internationale øjne - især forbundsmesteren gennem de sidste 10 mesterskaber: Ole Buch Jensen.
I dag kørte 1-spand pony og hest dressur og i ponyklassen vandt favoritten, Peter Koux, med 39,20 strafpoint. I 2007 vandt han verdensmesterskabet her på Dorthealyst, og endnu tidligere har han vundet sølv to gange. Nr. 2 i klassen blev Kristina Klindt med 42,88 sp. Nr. 3 blev Arnild Arp-Hansen med 56 sp. De 2 vindere ligger ret solidt før de næste to discipliner: Maraton og forhindringskørsel.
1-spand hest
Henrik Høper vandt klassen 1-spand hest med 41,76 sp. efterfulgt af Anders
Hansen med 47,84 sp. og Udo Buchwald på 3. pladsen med 50,40 sp.
Forbundsmesterskaberne
I klassen for 2-spand ponyer, der kører på de specielle danske regler, som
er tilpasset ponyer, der måler under 139 cm og derfor ikke med i de officielle
mesterskaber vandt Maja Bloch fra Midtjysk Køre Selskab med 56,96 sp. Nr. 2
blev Katja Lamborg med 58,56 og Jakob Andersen sluttede på 3. pladsen med 65,28
sp.
Fredagens dressur
I morgen fredag kører 2-spand pony og hest, samt de tre 4-spand hest.
Desuden starter også otte juniorkuske.
Favoritterne er Lars Dau i ponyklassen og Finn Qvist i hesteklassen samt Ole Buch Jensen i 4-spand. Hvem der er favorit i juniorklassen er svær at skrive om, da de på grund af deres unge alder ikke har vist så meget endnu.
Lørdag køres der maraton i området omkring Dorthealyst, og den kan vende helt omkrig på rækkefølgen af ekvipagerne. Især hvis en kusk er uheldig at glemme en port eller komme til at køre forkert.
Søndag afsluttes Danmarksmesterskabet med forhindringskørsel, hvor kuskene starter med den bedst placeret til sidst.
Yderlige oplysninger hos Ole Jespersen tlf. 2099 7880 og Jørgen Konge 2326 2466 .
Hele resultatlisten kan se på www.dm-siden.dk
Foto: Ole Jespersen